E-handel er i de seneste år grebet mere og mere om sig. I 2008 foretog danskerne næsten 40 millioner betalinger på nettet med dankort eller internationale betalingskort, viser en opgørelse fra PBS . Det er en stigning på 18% sammenlignet med 2007. I en opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat i 2008 handler 6 ud af 10 danskere på nettet, hvilket gør os til de førende nethandlere i EU.
Ikke mindst derfor er sikkerheden ved handel på internettet kommet i fokus i de seneste år. Som almindelig bruger bør man orientere sig om lovgivning og regler for handel på nettet. Nedenstående links er til orientering herom:

Nogle danske hjemmesider har det såkaldte "e-mærke". E-mærket er en dansk mærkningsordning for tryg og etisk forsvarlig færden og handel på internettet. Ordningen administreres af E-handelsfonden. For at kunne ansøge om og få e-mærket skal hjemmesiden som minimum leve op til krav i lovgivningen omkring f.eks. betalingssikkerhed, fortrydelsesret og anvendelse af personoplysninger.
Indehavere af e-mærket skal også leve op til særlige forbrugerbeskyttende krav, der rækker ud over loven ved f.eks. reklamationer, aftaleindgåelse, reklame og konkurrencer.
E-handelsfonden fører løbende kontrol med at e-mærkede hjemmesider opfylder de retningslinjer, som ordningen indeholder. Læs mere om e-mærket på e-handelsfondens eller på IT-borgers hjemmeside. Se også forbrugerombudsmandens hjemmeside "Net-tjek" om handel på nettet.

Nettjek (ikke at forveksle med forbrugerombudsmandens hjemmeside omtalt ovenfor) er et sted, hvor internetbrugere kan finde de gode internetbutikker og sortere de dårlige fra, og et sted hvor internetkunderne får en talestemme og muligheden for at give deres erfaringer til kende.

Howard er en interaktiv shoppingassistent, der kan hjælpe dig med at skelne de seriøse butikker på internettet fra de useriøse, inden du handler, og han kan give gode råd om handel på udenlandske hjemmesider. Howard kan downloades fra Forbruger Europas hjemmeside og tjekker, om den side du er inde på er pålidelig.

Vi bruger alle Dankortet eller et af de internationale betalingskort, når vi handler på nettet. Det nyeste skud på stammen af betalingskort er eDankortet. Med eDankort betaler du via din netbank, og du slipper for at afgive dine kortoplysninger, som du kender det fra almindelige betalingskort. Når du køber en vare på internettet, klikker du på et eDankort-logo på netforretningens hjemmeside. Herefter kommer du ind i din netbank, hvor du godkender betalingen.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.