RSS (Really Simple Syndication) er et XML-baseret filformat, som kan indsamle online indhold fra websider. Overskrifter og opsummeringer bliver automatisk leveret til interesserede som har sat deres system op til at modtage såkaldte RSS-feeds.
RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider så som nyhedssider og-tjenester og weblogs. Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, dvs. et RSS-feed, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere.
Ved at sætte en RSS-læser op til med jævne mellemrum at besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter én i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang. Det er ikke helt ved siden af at tænke på et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke.
Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift (eller et kort resumé), der er linket til websiden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have liggende på sin egen computer, eller man kan benytte en af RSS-læserne tilgængelige på internettet.
Nedenfor er nogle links til at komme i gang med RSS-læsning:
Guides
En guide til RSS-læsning:
RSS-laesning.pdf
Kim Elmoses Guide i at bruge RSS i Google Reader
En dansk guide til Feedreader fås hos Ludvigs Hjørne
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.