Poul Erik Henriksens linksamling

 

SecondLife

Page history last edited by poul erik henriksen 1 yr ago

 

 

 

Second Life startede i 2003 som et online SIM-spil udviklet af Linden Lab fra San Francisco, USA. Det har siden udviklet sig til langt mere end et onlne 3D-spil for legesyge voksne, efterhånden som multinationale koncerner, statslige repræsentationer, internationale organisationer, massemeider er flyttet ind og har taget den virtuelle verden til sig i hastigt stigende tempo.

 

I SL kan spillerne/indbyggerne leve sit 'andet' liv, der på mange måder minder om Real Life. I dag (marts 2008) har SL lige ved 13 mio. 'indbyggere', og det gennemsnitlige brugertal hver uge er omkring 450.000. Se mere SL-økonomisk statistik >>

 

SL befolkes af pc-brugere, som selv skaber og styler de såkaldte 'avatar'-figurer. Man styrer sin avatar via sit tastatur og kommandoer på skærmen. Avatarerne kommunikerer indbyrdes via 'instant messengers', chat eller direkte via tale-kommunikation.

 

Fordi SL er i 3D, kan man 'se' de personer, man kommunikerer med, man kan mødes med mange mennesker live, man kan gå ind i bygningerne, se bilerne og købe 'land' og bygge egne ejendomme.

 

SL er bygget op omkring forskellige øer, som man teleporterer fra og til - især spille- og sex-øerne er meget populære.

 

 

 

Handel på eBay

Det er gratis at oprette sig som bruger, men ønsker man at købe noget i SL, skal man betale et medlemsfee. På den måde får man del i den lokale valuta (Linden-dollar).

 

Det koster 9,95 US-dollars en gang for alle at købe sig til 150 Linden-dollar og yderligere fra 9,95 om måneden, hvis man vil købe flere Linden-dollar eller andre rettigheder. Linden-dollars sælges gennem SLs egen valutacentral eller fra online-auktionssteder som f.eks. eBay.

 

I SL kan man tjene penge på at udvikle ydelser eller bygge og designe SL-elementer. Eksempler herpå kan være:

 

  • specialister i ejendomssalg
  • tøj-designere (virtuelt tøj, som man køber)
  • kunstnere, der sælger kunst til at pryde bygningerne både inde og ude
  • musikere, der spiller live-koncerter
  • web-designere, der etablerer sig som arkitekter

 

Virksomheder i Second Life

Flere tusinde virksomheder har allerede etableret sig i SL, bl.a. multinationale selskaber som Sony, Toyota, Nissan, Reuters og IBM. Herhjemme har bl.a. Røde Kors, Skat, Syddansk Universitet, TV2 og Rambøll etableret sig i SL. Der er endda firmaer, som har specialisert sig i at hjælpe virksomheder i at etablere sig i Second Life. Se en liste over danske steder i Second Life >> 

 

Kom i gang

Det er meget let blive en del af Second Life. Det kræver dog, at du er en rutineret bruger af internettet samt, at du er god til engelsk, idet engelsk er hovedsproget med mindre du tilfældigvis møder nogle danskere.

 

Du skal dog foretage dig et par ting inden du kan komme igang. Først skal du oprette en avatar (dit alter ego) for at få adgang til SL. Avataren oprettes ud fra nogle skabeloner., som kan tilpasses på næsten alle måder. Dernæst skal du installere noget software (en såkaldt 'viewer' med en engelsk brugerflade) på din pc. Når det er gjort, starter du 'vieweren' og logger dig ind på Second Life.

 

Ellers er det om et udforske SL og ikke mindst at få nogle 'venner' - altså andre avatarer. Desuden bør man tilmelde sig nogle fællesskaber eller 'groups'. Disse grupper kan være af faglig, geografisk, personlig, firmamæssig eller anden karakter. Grupperne er oprettet af brugerne selv og benyttes primært til kommunikation mellem brugere med fælles interesser.

 

For at gøre det lettere at begå sig i den virtuelle verden udarbejder Linden Lab løbende guider eller 'tutoriels' til Second Life: Se en oversigt her >>

 

Læs mere om Second Life på TV2's Second Life web-site.

 

 

 

I Second Liffe er der også tid til sport og fritid. Her er jeg selv i gang med windsurfing ved en trope-ø.

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.