Sociale netværk på internettet bliver et stadigt mere udbredt fænomen. Få kontakt til gamle klasse- eller studiekammerater, eller undersøg mulighederne for at få et nyt job. Mulighederne er tilsyneladende mange på de sociale netværk – det er kun fantasien, der sætter grænserne. Her er nogle af de mest benyttede af slagsen.
Arto er en dansk hjemmeside med over 800.000 aktive profiler. Det er typisk folk fra 12 år og opefter, der oprettet en profil på Arto og den har dagligt omkring 400.000 besøgende. Brugernes primære aktivitet er, at sende beskeder til hinanden ved hjælp af online gæstebøger og postkasser.
Det er også muligt at oprette gallerier ved at lægge billeder op. Hjemmesiden har indført en minimumsalder på 12 år for at kunne oprette en bruger, på trods af, at man ofte kan se unge helt ned til 8 år bruge hjemmesiden, da de opretter profiler med falsk alder.
Læs mere om Arto på Kommunikationsforum.dk
MySpace er en socialnetværks-hjemmeside med personprofiler, blogs, netværksgrupper, billeder, musik og videoer. MySpaces hovedsæde ligger i Santa Monica, Californien, hvor firmaet - News Corporation - ligger. I 2007 åbnede den danske udgave af myspace.

Facebook er et website som fungrer som socialt netværk. Pr. marts 2009 er der mere end 110 mio. medlemmer, og hver dag oprettes der ca. 200.000 nye profiler. Ordet facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende - det man i Danmark kender som en blå bog. Ifølge de seneste officielle tal har ca. 2 millioner danskere, eller godt 38 pct. af befolkningen i dag en profil hos internetfænomenet.
Folketingsvalgkampen 2007 blev den første valgkamp, hvor mange kandidater havde en profil på sitet - blandt andet statsministerkandidaterne Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt samt partilederne Margrethe Vestager og Villy Søvndal, mens Socialdemokraternes Mogens Lykketoft sågar brugte siden til at rekruttere hjælpere til sin valgkampagne.
Læs mere om MySpace og Facebook på Journalisten.dk
Twitter (kvidder) er en tjeneste, hvor man kan sende små beskeder i sms-størrelse (tweets) til hvem som helst, der melder sig som modtager.
Siden blev grundlagt i marts 2006 som et forsknings- og udviklingsprojekt, men blev først åbnet for offentligheden i oktober samme år. Twitter menes i dag at have mellem 4 og 5 mio. brugere.
Twitter har fået en del omtale, fordi en række nyheder er blevet rapporteret hurtigere af Twitter-brugere end af gængse nyhedsmedier på nettet f.eks. flystyrtet på Hudson floden og Turkish Airlines flystyrtet ved Schiphol-lufthavnen i februar 2009. Sidstnævnte ulykke gav Twitter det europæiske gennembrud, idet brugerne via Twitter var hurtigere end nyhedsmedierne til at rapportere om ulykken med tekst og billeder. Senest har Twitter været anvendt af oppositionen i Iran mod præstestyrets forsøg på at kontrollere informationsstrømmen.

LinkedIn er ikke et sted for folk, som ønsker at chatte og udveksle daglidags almindeligheder, men et sted hvor ledere og professionelle kan netværke. Man indtaster sin professionelle profil og begynder at netværke med nye mennesker eller med gamle kollegaer og studiekammerater. Der er ca. 25 millioner brugere WordlWide.
Se også: +100 ideer til hvordan man kan bruge LinkedIn
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.